Socialpension.dk
  • Forside
    • Om socialpension.dk
    • Nyheder omkring social pension
    • Værd at besøge
    • Test dig selv/quiz & spil >
      • Spil
      • Test dig selv/quiz
  • Folkepension
    • Ansøgning folkepension og udfyldelse af skemaet
    • Brøk pension (ej fuld pension)?
    • Dødsfald
    • Jeg har modtaget krav om tilbagebetaling af pension. Hvad nu?
    • Hvad består pensionen af?
    • Hvor finder jeg skemaet/ansøgningen?
    • Hvordan beregnes pensionen? >
      • Selvstændige/egen virksomhed
      • Min eller min ægtefælle/samlever indkomst svinger meget
      • Nyt lovforslag (virkning 01.01.15) - Beregning af pension & opgørelse af indkomster m.m
    • Hvordan opgøres indkomster og hvilke indkomster skal med i beregningen?
    • Opsat pension (udskydelse af folkepensionen)
    • Samliv eller ej ?
    • DIS-Indkomst (Dansk Internationalt Skibsregister)
  • Tillæg og tilskud
    • Varmetillæg
    • Nedsat licens
    • Helbredstillæg/medicinkort >
      • Likvid formue
    • Ældrecheck/supplerende pensionsydelse
    • Indefrysning af ejendomsskatter
    • Personlig tillæg (tilskud til nødvendige udgifter, som ikke er reguleret af anden lovgivning)
    • Rabater f.eks DSB, busser m.m
  • Udland
    • Ferie udlandet
    • Midlertidigt ophold i udlandet
    • Flytning til udlandet >
      • Konventionslande (Lande hvor Danmark har aftale om social sikring)
      • EU-/EØS-land eller Schweiz
      • Øvrige lande
      • Dispensation
    • Pension fra udlandet
  • Ansøg, kommunikere, beregn via internettet!
    • Ansøg, kommunikere, beregn via internettet!
    • Online ansøgning i billeder
  • Takster lov m.m
    • Forstå din pensionsmeddelelse
    • Takster og indkomst grænser
    • Lov, vejledning samt afgørelser
    • Juridiske principper

Samliv eller ej?

Enlig eller samlevende?

Social og Integrationsministeriet har lavet en vejledning om netop dette punkt, idet det har været kilde til ganske meget forvirring. 

Du kan hente vejledningen til højre eller se den nedenfor.
enlig_eller_samlevende_-_pensionister.pdf
File Size: 191 kb
File Type: pdf
Download File

Vejledning fra ministeriet

Ny princip afgørelse fra Ankestyrelsen 
Afgørelse P-3-14

Resumé:

Principafgørelsen fastslår

Enlige pensionister, der gifter sig, skal som udgangspunkt have omregnet deres pension

Når en enlig pensionist gifter sig, er der en formodning for, at pensionisten ikke fortsat er berettiget til ydelser som enlig.

Når en enlig pensionist gifter sig, men ikke flytter sammen med sin ægtefælle, skal der foretages en konkret vurdering af, om der er etableret fælles husførelse. Hvis der er etableret fælles husførelse, skal pensionen omregnes efter reglerne for samlevende.

Fælles husførelse:
Ved vurderingen af, om parterne har fælles husførelse, skal der lægges vægt på, om parterne opnår fordele ved at have et forhold til hinanden. Det afgørende ved vurderingen er, om fordelene samlet set har et omfang, der kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende personer har. Fordelene kan være økonomiske, i forbindelse med betaling af faste udgifter og udgifter til dagligt forbrug, eller ikke-økonomiske, i form af praktisk hjælp i hverdagen med opgaver såsom at hente, bringe og passe børn, at gøre indkøb, madlavning og rengøring mv. I den konkrete sag vurderede Ankestyrelsen, at oplysningerne i sagen ikke var tilstrækkelige til at sandsynliggøre, at pensionisten havde haft fælles husførelse med sin ægtefælle, siden de blev gift.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at pensionistens ægtefælle ikke boede i Danmark, og at der alene forelå oplysninger om, at ægtefællen havde besøgt pensionisten en gang i omkring tre måneder.

Læs den fulde afgørelse (P-3-14) ved at trykke på knappen nedenfor
P-3-14


Click here to edit.

Overgangs regler for samliv før 1. marts 1999 og efter 26. april 1990 
Personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge har modtaget social pension fra før den 1. marts 1999, betragtes som enlige i forhold til opgørelsen af indtægtsgrundlaget, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold efter den 1. marts 1999. 

Dette betyder at samleverens indkomst ikke har indflydelse på beregningen af pensionstillægget. Det betyder dog ikke, at man vil modtage pensionstillæg som enlig.Ankestyrelse afgørelse: SM P-43-04
En samlevende pensionist, der havde fået ret til pension i perioden mellem 26. april 1990 og 1. marts 1999 – og hvor samlivet var etableret inden 1. marts 1999 – skulle have beregnet pensionstillæg med udgangspunkt i satsen for gifte/samlevende. Samleverens indtægtsforhold havde ingen betydning for beregningen, da ansøger skulle betragtes som enlig i forhold til opgørelsen af indtægtsgrundlaget. Det var dermed fradragsbeløbet for enlige og nedsættelsesprocenten for enlige, der skulle anvendes ved beregningen, se SM P-43-04. 


Overgangs regler for samliv før 26. april 1990 

Personer som var samlevende før 26. april 1990 beregnes og modtager pensionstillæg som enlig. Dette sker indtil evt. nyt samlivsforhold indgåes. Hvis nyt samliv påbegyndes, beregnes pensionisten efter gældende regler, på det tidspunkt samlivet  bliver indgået.

Uddybning:
I følge overgangsbestemmelsen anses personer, der før den 26. april 1990 var ugifte eller separerede, og som havde ret til pension eller var fyldt 67 år, også som enlige, selvom de lever i et samlivsforhold, med mindre et nyt samlivsforhold er indledt på det nævnte tidspunkt (dvs. 26. april 1990) eller senere. Flytning til en ny bolig medfører ikke i sig selv, at samlivet anses for et nyt samlivsforhold.

Baggrunden for overgangsreglen er, at før 1. januar 1994 havde personer, der modtog social pension eller var fyldt 67 år, ret til et forhøjet personfradrag, mens enlige havde ret til et særligt forhøjet personfradrag.

Ugifte og separerede ansås for enlige, medmindre de levede i et ægteskabslignende forhold. Samlevende, uanset om de var gifte eller ugifte, fik således ikke det særligt forhøjede personfradrag. Disse regler for samlevende blev indført med virkning fra 1991 med henblik på ligestilling af gifte pensionister og ugifte pensionister, der levede i et samlivsforhold. De personer, der havde ret til pension før den 26. april 1990 eller var fyldt 67 år før denne dato, bevarede dog retten til det forhøjede personfradrag efter de hidtidige regler under forudsætning af, at de ikke indledte et nyt samlivsforhold den 26. april 1990 eller senere.

Dette følger af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 4, stk. 4, i lov nr. 497 af 30. juni 1993 om ændring af lov om social pension mv. som følge af skatteomlægning og ændret satsregulering mv. 



Principafgørelser  (tast afgørelses nummer  (ex. P-20-95 ) ind i søgeord) 


Powered by Create your own unique website with customizable templates.