Ny måde at beregne pension på - Gældende fra 1. januar 2015 (Under udarbejdelse - der kan derfor forekomme fejl) -
Folketinget har d. 3. juni 2014 vedtaget at indkomster ved siden af folkepensionen skal på en ny måde.
Den nye måde er væsentlig anderledes end den nuværende, og vil være gældende fra 1. januar 2015. Fra 1. januar 2015 vil dine tal på forskudsopgørelsen, blive lagt til grund for beregningen af din pension. Som hovedregel vil du ikke længere skulle oplyse om indkomster, som beskattes i Danmark. Dette betyder som udgangspunkt, at din oplysningspligt bortfalder, når det drejer sig om indkomster, som beskattes i Danmark. Den nye metode skulle sikre en mere retfærdig opgørelse af indkomster og udregning af din pension. Kort fortalt hvis du allerede modtager pension d. 1. januar 2015. Pr. 1. januar 2015 1) Din pension beregnes efter din og din eventeulle samlever/ægtefælles forskudopgørelse. 2) Det efterfølgende år vil det blive opgjort, om man har modtaget for meget eller for lidt i pension. For lidt udbetalt pension vil efterfølgende blive udbetalt, og for meget udbetalt pension vil blive krævet retur af Udbetaling Danmark. Dette kan sammenlignes lidt med måden SKAT opgør om der betalt for meget eller for lidt i skat ved årets slutning. Se nedenfor for en gennemgang af hvad der sker efter 1. januar 2015. Hovedpunkterne i det nye lov forslag, som vedrører folkepensionen.
- Satser og indkomst grænser bibeholdes efter nuværende regler. - Folkepensionen reguleres året efter omkring juni måned i forhold til folkepensionisten faktiske indkomster, næsten på samme måde som SKAT gør med årsopgørelserne. Det vil sige, har man fået for meget i pension i året før, vil man modtage en regning. Har man modtaget for lidt i pension efterbetales pensionen for hele det foregående år. De nuværende regler giver kun mulighed for efterregulering 6 måneder retur, hvis der er udbetalt for lidt pension og det vel og mærket fra måneden efter det tidspunkt folkepensionisten retter henvendelse til Udbetaling Danmark. Dette er en klar fordel for f.eks. folkepensionister, som indbetaler til en privat pensionsordning. I dag er praksis, at det er indbetalingstidspunktet til en pensionsordning, som sætter tidspunktet for medtagelse af fradraget. Med de nye regler sikres det, at pensionsindbetalinger får virkning i hele året, som indbetalingen vedrører. - Beregningen af folkepension ændres i hovedtræk til at følge samme regler som forskudopgørelsen. Det betyder at har du f.eks. en løn indkomst på kr. 20.000 i 4 måneder, vil indkomsten være 80.000 på årsbasis. Man går således væk fra at forholdsberegne pensionen efter efter pensionisten indkomst på et givent tidspunkt. I dag vil det være således, at i de 4 måneder pensionisten har en løn på kr. 20.000, vil de indgå med en vægt på kr. 240.000 i beregningen af pensionen, og med kr. 0 i de resterende 8 måneder. Det vil derfor givet blive væsentlig nemmere at gennemskue beregningsgrundlaget for den enkelte pensionist. - Oplysningspligten fjernes for danske indkomster, som fremgår af SKATs e-indkomst register. Dette vil typisk være løn, ratepension, livrente, indekskontrakter, efterløn, dagpenge, kontanthjælp m.m.. Det betyder, at du som folkepensionist ikke længere selv skal oplyse om start, stop samt størrelsen af disse indkomster. Udbetaling Danmark vil selv indhente disse indkomster hos SKAT. Der er dog visse undtagelser til denne regel. Det vil dog stadig være nødvendigt med visse oplysninger, som ikke fremgår af SKATs e-indkomst register (fradrag pensionsindbetalinger, rente- indtægter/udgifter, aktieindkomst m.m), men disse vil blive hentet via forskudopgørelsen. På samme vis vil det kunne være nødvendigt i de tilfælde, hvor pensionisten starter folkepensions udbetalingen midt på året. Det skulle kort og godt blive nemmere og mere trygt for den enkelte pensionist , idet der hvert år vil blive lavet en efterregulering af pensionen, som sikre at den enkelte pensionist får det som han/hun er berettiget til. Dette er ikke altid tilfældet i dag. Det helt korte versionen af det nye lovforslag: - Alle pensionister vil blive beregnet efter et ens grundlag, dette er ikke altid tilfældet efter den nuværende lovgivning. - Størrelsen af folkepensionen vil ikke længere afhænge af, hvor opmærksom den enkelte pensionist er på hvilke indkomster, som indgår i beregningen af folkepensionen. - Det er ligeledes en ikke ubetydelig besparelse på de administrative udgifter for staten, idet den nuværende lovgivning er administrativ tung. Hvorfor har man så ikke indført disse regler før, hvis det både spare administrative udgifter og i langt højre grad end nu sikre korrekte udbetalinger? Svaret må være, at lovgivningen ikke har tilladt disse samkøringer af data, og det nu rent teknisk er muligt at gennemfører det foreslået lovforslag. |
|