Likvid formueHvad er likvid formue?
Likvid formue bruges i forbindelse med folkepensionen til, at bestemme om du er berettiget til ældrecheck eller helbredstillæg Ved opgørelsen af likvid formue indgår: (§ 14 b stk. 2) 1) indestående i pengeinstitutter m.v., 2) kursværdien af obligationer, 3) pantebreve i depot, 4) kursværdien af deponerede børsnoterede aktier, 5) kursværdien af investeringsforeningsbeviser, 6) kontant beholdning og 7) andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet. Der ses bort fra nedenstående ved opgørelse af likvid formue: (§14 c) 1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, 2) lov om erstatningsansvar, 3) lov om sikring mod følger af arbejdsskade, 4) lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion 5) lov om erstatning for vaccinationsskader, 6) lov om patientforsikring, 7) lov om lægemiddelskader, 8) cirkulære om statens erstatningsordninger for deltagere i praktisk erhvervsorientering, 9) lov om erstatning for skadelidte værnepligtige m.fl. eller 10) bestemmelser for ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i Beredskabskorpset i forbindelse med humanitært hjælpearbejde. Der ses desuden bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikkeøkonomisk skade. Endvidere bortses fra godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede samt fra erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling. Endelig bortses fra udenlandske erstatninger, der svarer til de i stk. 1-3 nævnte. (tilføjet nr. 4 til undtagelser som følge af LOV nr 336 af 02/04/2014 § 9) Likvid formue for gifte og samlevende samt overgangs regler vedrørende samlevende. (Vejl pkt. 170 lov om social pension) Den likvide formue opgøres samlet for pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever. Dette gælder for alle pensionister, uanset hvornår pensionen er tilkendt, og uanset hvordan pensionen beregnes. Samlevende blev ligestillet med gifte i relation til indtægtsreguleringen af pensionstillæg og beregning af den personlige tillægsprocent med virkning fra den 1. marts 1999. Samlevende er tidligere blevet sidestillet med enlige i relation til indtægtsreguleringen af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes således forskelligt afhængig af, om pensionisten (der er samlevende) har fået tilkendt pension eller påbegyndt sit samlivsforhold efter 1. marts 1999. Dette har følgende konsekvenser i relation til helbredstillægget: Er pensionen tilkendt inden 1. marts 1999, beregnes den personlige tillægsprocent uafhængigt af pensionistens samlevers indtægtsforhold – men samleverens formue indgår i formueopgørelsen. Er pensionen tilkendt eller samlivet påbegyndt 1. marts 1999 eller senere, beregnes den personlige tillægsprocent afhængigt af pensionistens samlevers indtægtsforhold og samleverens formue indgår i formueopgørelsen. (Vejledning om folkepension efter lov om social pension pkt. 170) Ankestyrelsen har blandet andet truffet følgende principafgørelser om likvid formue: Se afgørelserne på Ankestyrelsen Provenuet af et nedsparingslån, som var indsat på 2 bankkonti, er likvid formue og skal medregnes ved formueberegningen i forbindelse med ansøgning om helbredstillæg. SM P-09-02. Formue i form af en obligationsbeholdning i depot til sikkerhed for et nedsparingslån er likvid formue. Obligationerne ville løbende blive solgt i takt med udbetaling af lånebeløbene. Pensionistens konkrete aftale med banken om begrænsning i hans råderet over obligationerne blev ikke tillagt betydning for formuens likviditet, SM P-24-04. En nedsparingskredit med fri råderet op til kreditmaksimum kunne sidestilles med indestående i et pengeinstitut og betragtes som likvid formue. SM P-19-03 om afgørelse om personligt tillæg. Indbetalinger på kapitalpensioner er ikke likvid formue ved beregning af helbredstillæg i bindingsperioden. Da kapitalpension ikke er registreret i slutligningsregistret, skal kapitalpension ikke medregnes i den likvide formue efter § 19, SM P-16-05. |
|
- Forside
-
Folkepension
- Ansøgning folkepension og udfyldelse af skemaet
- Brøk pension (ej fuld pension)?
- Dødsfald
- Jeg har modtaget krav om tilbagebetaling af pension. Hvad nu?
- Hvad består pensionen af?
- Hvor finder jeg skemaet/ansøgningen?
- Hvordan beregnes pensionen? >
- Hvordan opgøres indkomster og hvilke indkomster skal med i beregningen?
- Opsat pension (udskydelse af folkepensionen)
- Samliv eller ej ?
- DIS-Indkomst (Dansk Internationalt Skibsregister)
- Tillæg og tilskud
- Udland
- Ansøg, kommunikere, beregn via internettet!
- Takster lov m.m