Partshøring & krav om tilbagebetaling af pensionDer findes vel næppe noget mere trælst end at blive mødt med et krav om tilbagebetaling af en ydelse eller lignende, hvor man forventede alt var i skønneste orden. Man kan hurtigt komme til at føle sig som den lille mand mod det store system, hvor man bliver trynet med regler og paragraffer.
Reglerne og paragrafferne er dog i almindelighed ikke den menige mands fjende. De fungerer netop ofte som en sikring mod, at en myndighed kan tryne en almindelig borger. Lovene og paragrafferne kan lidt karikeret siges, at fungere på samme vis som regler gør i bridge, golf, fodbold eller matador. Hvis man mødes med et krav om tilbagebetaling, er det derfor også en god ide at kende reglerne. Det er endnu engang nemmere at navigere og begå sig, når man kender spillets regler, og så er det underordnet, om det er matador eller et krav om tilbagebetaling af pension. Kender man basisreglerne, kan man som oftest finde ud af, om tilbagebetalingskravet er berettiget eller ej. Alle laver fejl, og det gør myndighederne også. De almindelige regler og procedure vedrørende tilbagebetaling af pension, vil blive gennemgået nedenfor. De indledende sværd sving: Partshøring: En partshøring vil kunne ske både mundtligt og skriftligt. Det betegnes dog normalt som god forvaltningsskik med skriftlig partshøring i sager, som enten er komplekse eller hvor der er tale som tilbagebetaling af et større beløb. Skulle du blive partshørt mundtligt, og du føler dig utryg. eller ikke umiddelbart kan overskue alle oplysningerne du bliver mødt med, så bed om at få partshøringen på skriftligt. For at kunne kræve for meget udbetalt pension retur skal myndigheden partshøre dig. Det betyder på almindelig dansk, at myndigheden skal fremlægge de oplysninger, som de mener måske kan berettige et krav om tilbagebetaling af pension. Det skal de gøre, fordi du måske har indsigelser mod f.eks. de anvendte tal, eller du ikke er bekendt med oplysningerne i partshøringen. Partshøring er til for at sikre dig muligheden for at kommentere på myndighedens oplysningerne, inden en afgørelse træffes. I et partshøringsbrev er der fastsat en frist for henvendelse, inden myndigheden træffer en afgørelse på det foreliggende grundlag. Afgørelse på det foreliggende grundlag betyder normalt blot, at myndigheden afgør sagen ud fra de oplysninger, de allerede har. Henvender du dig ikke inden fristens udløb, vil myndigheden træffe afgørelsen uden yderligere varsel. Hvis du ikke har mulighed for at svare på partshøringen inden frist udløbet, vil du ved henvendelse til myndigheden normalt kunne få forlænget fristen. Har du ikke modtaget en partshøring (mundtlig eller skriftlig), har myndigheden ikke lov til at gøre et krav gældende om tilbagebetaling af pension. Hvis de alligevel gør dette, vil en sådan afgørelse være ugyldig. Ugyldig betyder ikke, at et muligt krav bortfalder, men at myndigheden skal partshøre dig før en afgørelse kan træffes. Lidt simplificeret kan man sige, at situationen nulstilles til før myndigheden rejste krav. Hvad skal jeg gøre, når jeg har fået en partshøring om tilbagebetaling af for meget pension?
For at vide hvad du skal gøre, er det nødvendigt at vide, hvornår en myndighed kan kræve for meget udbetalt pension tilbage. For en myndighed kan kræve pension tilbagebetalt, skal de have hjemmel dette (retlige bemyndigelse til at foretage handlinger/træffe afgørelse). Den hyppigste brugte hjemmel er §42 i lov om social pension. §42 siger følgende: § 42. Hvis en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette. Myndigheden har andre muligheder for, at kræve pension tilbagebetalt, som gennemgås længere nede på siden. Vi vil dog i første omgang se på §42. Myndigheden har efter §42 groft sagt to muligheder for at kræve for meget udbetalt pension tilbage. - Oplysningspligten (Hvis en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41....) Oplysningspligten betyder, at du har pligt til at oplyse myndigheden (Udbetaling Danmark- tidligere Kommunen) om alle forandringer i forhold, der kan medføre ændringer af pensionen jf. § 41 lov om social pension. Man har således lagt næsten hele ansvaret for beregningsgrundlaget over på den enkelte pensionist. For at en myndighed kan bruge oplysningspligten som argument, kræver det dog, at du er oplyst om denne samt dens rækkevidde. Dette har myndighederne løst ved at påføre oplysningspligten på din pensionsmeddelelse. Det betyder, at har du fået en pensionsmeddelelse, er du i udgangspunktet juridisk set også bekendt med din oplysningspligt. De primære ting som føre til tilbagebetalings krav er: - Glemt at oplyse om en indkomst (f.eks. startet med at arbejde) - Ændre samlivsforhold (f.eks.flyttet sammen med en anden person) - Ændret bopælsforhold (f.eks. flyttet til udlandet) Indkomster: -Du bør som det først kontrollere om de indkomster, som er anført i partshøringen er korrekte. Du kan se din indkomst på skat.dk. Brug din årsopgørelse hvis det drejer sig om et helt år, ellers anvend SKATs indkomstoplysninger, hvis det drejer sig om indeværende år eller en mindre del af et givent år. Du kan i højre side se hvilke billeder, du skal bruge hos SKAT. Er din personlige indkomst mindre end anført i brevet, bør du give myndigheden (Udbetaling Danmark) besked om dette. Dette vil kunne medføre lavere eller helt bortfald af eventuelt krav. Du skal her huske på, at indkomster opgøres forholdsmæssigt ved beregning af pension. Det betyder, at du tager din gennemsnits indkomst i en given periode, og ganger denne med 12 (forventet årlig indkomst). Drejer perioden sig om en helt år (f.eks. hele 2012), så find din årsopgørelse for 2012 (indkomsterne er efter am-bidrag). -Hvis du har givet myndigheden besked om den ændret indkomst, så anfør dette som svar på en partshøring. Har du evt. en kvittering fra borger.dk, så medsend denne. Har du ikke en kvittering, men kan huske hvornår du afgav oplysningerne, så er det en god ide at oplyse dette i svaret på partshøringen. . Et eksempel på en sag som den kunne se ud i den virkelige verden:
Samlivsforhold/bopælsforhold
-Hvis du har givet myndigheden besked om de ændret forhold, så anfør dette som svar på en partshøring. Har du evt. en kvittering fra borger.dk, så medsend denne. Har du ikke en kvittering, men kan huske, hvornår du afgav oplysningerne, så er det en god ide at oplyse dette i svaret på partshøringen. ........................................... Jeg har modtaget flere mails med et ønske om, at jeg for gjort denne side om tilbagebetaling færdig. Jeg vil gøre hvad jeg kan, men indtil da har jeg indsat hvad vejledningen om social pension siger om tilbagebetaling af pension.
Vejledning om social pension (nr 53 af 31/08/2007) om tilbagebetaling af pension. Tilbagebetaling Tilbagebetaling af pension, lovens § 42 230. Pension er en aktuel forsørgelsesydelse bestemt til at dække almindelige leveomkostninger, og kan derfor lige som andre sociale ydelser som hovedregel ikke kræves tilbagebetalt. Der gælder visse begrænsede undtagelser fra denne hovedregel, dels efter lovens § 33, stk. 6, og §§ 42 og 43 dels efter almindelige retsprincipper om tilbagebetaling af urigtigt udbetalte beløb. Hvis pensionisten har tilsidesat sin oplysningspligt eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette, se lovens § 42. Der henvises i øvrigt til retssikkerhedsloven § 11 c om fravigelse af samtykkekrav i tilbagebetalingssager. Tilbagebetalingspligtens omfang 231. Den ubetingede tilbagebetalingspligt omfatter efter domspraksis således - også i tilfælde hvor pensionisten ikke har overholdt oplysningspligten - alene ydelser, som uberettiget er modtaget mod bedre vidende. Selv om pensionisten har tilsidesat sin oplysningspligt, er der derfor kun tilbagebetalingspligt, hvis pensionisten vidste eller burde vide, at de manglende oplysninger ville have betydning for retten til eller størrelsen af pensionen. Ved bedømmelse af, om pensionisten har været i god eller ond tro, indgår den vejledning, kommunen har ydet. Bestemmelsen omfatter også de tilfælde, hvor pensionisten har udvist svig, dvs. tilfælde, hvor pensionisten forsætligt har fremkaldt, vedligeholdt eller udnyttet en vildfarelse hos kommunen. Herudover omfatter bestemmelsen tilfælde, hvor pensionisten ikke har gjort sig skyldig i svig ved modtagelsen, men hvor pensionisten dog har vidst, at udbetalingen beroede på en misforståelse hos kommunen. Almindelige retsprincipper m.m. 232. Tilbagebetaling kan, udover de situationer der er omfattet af lovens § 42, kræves ud fra almindelige retsprincipper og forudsætningssynspunkter. Det er således antaget i praksis, at der efter en konkret vurdering kan kræves tilbagebetaling, når en fejlagtig udbetaling er sket under sådanne omstændigheder, at udbetalingsfejlen har været uundgåelig for kommunen, og fejlen skyldes forhold, som pensionisten er nærmest til at holde rede på, selv om pensionisten i det konkrete tilfælde ikke selv har haft mulighed for at være opmærksom på fejlen ved modtagelsen af beløbet. Dobbeltforsørgelse 233. Som eksempel herpå kan nævnes »dobbeltforsørgelsessituationen«. Ved dobbeltforsørgelse forstås, at - To ydelser dækker samme forsørgelsesbehov/er en følge af samme begivenhed, - Dækker samme tidsrum, - Den ene ydelse ville udelukke/nedsætte den anden, såfremt de var kommet til udbetaling samtidig. Tilbagebetalingskravet indskrænkes efter praksis til det beløb, der er dækning for i den senest tilkendte ydelse. Personlig hæftelse 234. Tilbagebetalingskravet kan rettes mod den, der uretmæssigt har modtaget en ydelse. Udgangspunktet er reglerne om personlig hæftelse. Der er således ikke hjemmel til at pålægge en ægtefælle tilbagebetalingspligt, for så vidt angår for meget udbetalt pension til pensionisten. Der hæftes alene for krav, ægtefællerne hver især måtte have modtaget med urette. Den offentligretlige lovgivning må forstås i overensstemmelse med grundsætningen om ægtefællernes særråden og særhæften i ægteskabslovgivningen, se Højesterets dom, Ufr. 1996 s. 1608. Tilbagebetalingskrav kan i lighed med ovenstående heller ikke rettes mod en samlever. Tilbagebetaling af personlige tillæg, lovens § 43 235. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg. Tilbagebetaling kan kræves: 1. Når der må ydes personligt tillæg på grund af uforsvarlig økonomi, fx fordi pensionisten har undladt at lægge beløb til side til forudsigelige større udgiftsposter, eller pensionisten har mistet eller på kort tid forbrugt sin pension. 2. Når det på det tidspunkt, hvor der ydes personligt tillæg, kan forudses, at pensionisten i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen. Bestemmelsen giver mulighed for at yde en art lån til en pensionist, der i princippet skulle kunne klare sig selv, men er i likviditetsvanskeligheder. Tilbagebetaling i forbindelse med uforsvarlig økonomi eller forudset forbedring af den økonomiske situation (dvs. pkt. 1 og 2) kan kun kræves, hvis kommunalbestyrelsen ved ydelsen af personligt tillæg har gjort pensionisten bekendt med tilbagebetalingspligten. 3. Når en pensionist, der har modtaget personligt tillæg, senere får udbetalt et beløb, der dækker samme tidsrum og samme formål som det personlige tillæg. |
Et eksempel på en sag som den kunne se ud i den virkelige verden:
Tjek din faktiske indkomst på skat.dk (tryk på billed for større format) 
Rød = søg indkomst oplysninger for en bestemt periode
Grøn = årsopgørelse for et givent år 
Click here to edit.
|
