Et eksempel på en sag om tilbagebetaling som den kunne se ud i den
virkelige verden:
D. 3. august modtager Peter en partshøring om for meget udbetalt pension for perioden 1. januar 2013 – 30. juni 2013.
Det oplyses at Peter, har været beregnet med følgende indkomster: ATP: kr. 15.000 Arbejdsindkomst : 0 Anden personlig indkomst: kr. 60.000 Myndigheden oplyser, at Peter faktisk har haft nedenstående indkomst i perioden. ATP: kr. 15.000 Arbejdsindkomst: 60.000 Anden personlig indkomst: kr. 120.000 Hvis myndighedens har ret i deres antagelse ovenfor, står Peter til at skulle tilbagebetale ca. kr. 18.000 i pensionstillæg. Peter tjekker skats indkomstoplysninger på skat.dk (skattemappen) Atp’en stemmer med de oplysninger med de oplysninger myndigheden, mener han har haft. Han har haft en gennemsnitlig lønindkomst på kr. 10.000 (efter am-bidrag) i perioden 1. januar 2013 – 30. juni 2013, han er dog stoppet med arbejde d. 30. juni 2013 Han har to løbende private pensioner a kr. 5000 pr. mdr., hvoraf den ene er startet op pr. 1. januar. Han mener dog, at have givet besked om dette til myndigheden. Peter omregner tallene til helårsindkomster ATP: 15.000 Lønindkomst: 10.000*12 = 120.000 (hvor for er det ikke den faktiske indkomst 6*10.000 - se ’sådan opgøres indkomster’) Anden personlig indkomst: 10.000*12 = 120.000 Umiddelbart se det ud til at Peter kommer til at tilbagebetale ca. 18.000 kr., men Peter ved bedre. Hvem ved måske har han læst socialpension.dk :-) . Peter sender myndigheden et svar på partshøringen.
1)Han oplyser, at han d. 3. februar måned 2012 gav besked om den nye pensionsindkomst på kr. 5000,-, og vedlægger en kvittering på dette fra borger.dk. Peter har ikke modtaget en ny pensionsmeddelelse siden da, hvorfor han ikke forventede, at den nye pension havde indflydelse på pensionsberegningen. En ny pensionsmeddelelse udsendes, når der sker en ændring i pensionsudbetalingen. Peter mener derfor ikke, at for meget udbetalt pensionen grundet den nye private pension kan kræves tilbage, da han både har overholdt oplysningspligten, og ikke har kunnet vide, at beløbet ville påvirke pensionsberegningen. Han har ikke modtaget nogen pensionsmeddelelse siden han afgav oplysningerne, så han ikke haft nogen mulighed for at konstatere, at hans private pension ikke var med i beregningen af folkepensionen. 2)Han oplyser desuden, at han ganske rigtigt har haft en arbejdsindkomst på kr. 10.000 pr. måned (efter am-bidrag). Denne er dog stoppet pr. 30. juni 2013. Peter ved, at der er et bundfradrag på arbejdsindkomst på kr. 30.000 (60.000 fra 1. jan. 2014), som er fordelt ud over hele året. Når han stopper med arbejdet, skal fradraget omregnes, så han får glæde af hele fradrag i den periode, han faktisk har haft arbejde. Peter er på baggrund af ovenstående af den opfattelse, at han ikke skal tilbagebetale eventuelt for meget udbetalt pension. Det er nu op til myndigheden, at afgøre om Peter skal tilbagebetale for meget udbetalt pension. En afgørelse i sådanne sager vil altid skulle bero på en konkret vurdering, men der næppe nogen tvivl om, at Peter vil have en stærk sag. Ankestyrelsen (klageinstans) har ved flere lejligheder slået fast, at myndigheden som den professionelle part bærer et ansvar/risiko ved egne fejl. Dette specielt hvis pensionisten ikke umiddelbart har haft mulighed for at kunne konstatere myndighedens forglemmelse eller fejl. |