Ansøgning om folkepensionHvordan udfylder jeg ansøgningsskemaet om folkepension?
Hvis du ønsker at opsætte/udskyde din pension, så tryk her, eller find opsat pension i menuen ovenfor. OBS! Udbetaling Danmark ønsker, at folkepension og opsat pension søges via nettet. Har du mod på at søge pensionen via nettet, kan du trykke på knappen "Søg pension online" til højre. Ønsker du ikke at gøre dette, skal du kontakte Udbetaling Danmark for at få en papir ansøgning. Papir ansøgningsskemaet vil bestå af 4 sider, som skal udfyldes. Dog kan personer, som bor selv eller hvor samlever/ægtefælle allerede modtager pension, nøjes med de 3 første sider. Min erfaring siger, at man hurtigt kan blive afskrækket af skemaer, som er lange med en forfærdelig masse felter. Nedenfor er skemaet derfor delt op i afsnit for at gøre det lidt nemmere. Fat mod det skal kun udfyldes en gang :-) 1. del (se billed i højre side):
Den første del af ansøgningen handler om, hvem du er. Ansøger: Udfyld dit navn og adresse, samt kryds af om du er dansk statsborger eller ej. Samlivsforhold: Afkryds herefter om du bor selv eller du er gift/samlevende. Hvis du bor med en anden person, som du reelt ville kunne giftes med eller have et registreret partnerskab med, bør du se punktet "samliv eller ej" under folkepension, inden du sætter krydset. Bopæl og arbejde i udlandet: Kryds af om du har boet i udlandet, og om du har arbejdet i udlandet. Årsagen til at du skal oplyse om bopæl i udland er, at man minimum skal have haft bopæl i 40 år i Danmark fra man er 15 år til 65 år for at kunne opnå fuld pension. (Hvis du ikke har haft ophold i min. 40 år bør du se punktet "brøk pension" under folkepension i menuen.) En anden af årsagerne til, at du skal oplyse om arbejde i udlandet er, at der muligvis er optjent pension i udlandet. Udbetaling Danmark vil i samarbejde med International Pension Og Sikring herefter hjælpe med, at undersøge og søge pension fra udlandet. Dette gælder dog kun lande, hvor Danmark har indgået aftaler om gensidig social sikring. Du kan læse mere om dette hos Internation Pension Og Sikring eller i menuen under udland. Udbetaling Danmark skal desuden sikre, at der ikke er evt. overlappende perioder mellem optjenings/sikrings- perioder i udlandet og Danmark. Det betyder kort fortalt, at man f.eks ikke kan optjene pension i Danmark i samme periode, hvor der også optjenes pension i udlandet (Dette er hovedreglen §8 stk. 2 & § 9 stk. 3 lov om social pension). 2. del (se billed til højre) Anmodning om opsat pension: Hvis du ønsker at begynde at modtage folkepensionen, skal du sætte kryds i NEJ. Hvis du ønsker at udskyde pensionen se da punktet opsat pension i menuen ovenfor. Underskrift: Husk underskrift forneden på side 1. Hvis du glemmer dette, vil du få ansøgnings retur fra Udbetaling Danmark, med alt det bøvl det nu altid indebærer. Hvis du laver ansøgningen over nettet med digital signatur eller nem-id, vil dette gælde som underskrift på lige fod med en almindelig håndskrevet underskrift. Click here to edit.3. del (se billed til højre)
Skattekort: Kryds af hvilken type af skattekort der skal anvendes. Udbetaling Danmark trækker herefter selv kortet fra SKAT. OBS! Husk at holde øje med du ikke anvender dit hovedkort flere steder. Hvis du gør dette, vil du givet modtage en betragtelig restskat ved årets udløb. Forud/bagudlønnet: Modtager du forudbetalt løn eller offentlig forsørgerydelse (dagpenge, kontanthjælp eller lignende) sættes kryds i JA og vedlæg din sidst modtaget lønseddel. Du vil da modtage en "ekstra" månedes folkepension. Årsagen til dette viser bedst ved eksempel. Peter Hansen har forudbetalt løn og overgår til folkepension pr. 1. marts. Da folkepensionen er bagudbetalt, vil Peter modtage den første folkepension d. 31. marts. Da Peter var forudlønnet, vil hans sidste løn komme til udbetaling d. 1. februar. Han vil derfor ikke have nogen løn eller forsørgelsesydelse fra 1. februar til 31. marts. Den "ekstra" månedes folkepension skal dække det "hul" som opstår. Peter Hansen vil derfor modtage den ekstra pension d. 28. februar. Er du bagudbetalt sæt dit kryds i NEJ 4. del (se billed til højre) Ansøger Indkomster: Dette er stedet sammen med ægtefælle/samlevers indkomster, at det oftest går galt. Man får oplyst for lav indkomst eller for høj indkomst. Begge dele er uheldigt. Ved at opgive for høj indkomst, vil du risikere, at modtage mindre pension end du reelt er berettiget til. Dette er IKKE noget du får igen ved årets afslutning, som du gør ved for meget betalt skat. Som hovedregel må Udbetaling Danmark kun rette indkomster 6 mdr. retur fra efterfølgende måned efter de har modtaget besked fra en borger (når det er til fordel for pensionisten (§39 stk 4)). Oplyser du en for lav indkomst, risikere du op til 3 år efter, at modtage et trælst brev fyldt med opgørelser og paragraffer, hvor den for meget udbetalt pension kræves tilbagebetalt. Normalt vil det ske med henvisning til §41 og §42 i lov om social pension "manglende overholdelse af oplysningspligten." De 3 år regnes normalt fra det tidspunkt Udbetaling Danmark har fået kendskab til den for meget udbetalt pension. Hvordan sikre man så, at få den rigtige indkomst oplyst? Når du skal oplyse din indkomst, skal indkomsten opgives i forventet årsindkomst. Det betyder, at du tager den forventet månedlige indkomst efter du er gået på pension, og ganger denne med 12. Eks. Peter Hansen går på pension 1. marts, og han forventer efter overgangen til pension en månedlig lønindkomst på kr. 2500 (før skat og efter am- bidrag ). Han skal derfor oplyse en lønindkomst på kr. 30.000. Peter har foruden lønindkomsten også en privat pension. Peter har fået brev fra PKA som oplysr, at hans ratepension bliver på kr. 5.000 pr. måned. Han skal derfor skrive PKA pensionen på som en årlig indkomst på kr. 60.000 (12*5000). Får jeg så ikke oplyst for høj indkomst, hvis jeg ganger med 12, når jeg starter med pension senere på året end 1. januar? Det korte svar er nej. (Du kan læse mere om, hvorfor du ikke gør dette under punktet opgørelse af indkomst under folkepension i menuen.) |
1. del:
Ansøgning i papirform
2. del:
3. del
4. del
|
- Forside
-
Folkepension
- Ansøgning folkepension og udfyldelse af skemaet
- Brøk pension (ej fuld pension)?
- Dødsfald
- Jeg har modtaget krav om tilbagebetaling af pension. Hvad nu?
- Hvad består pensionen af?
- Hvor finder jeg skemaet/ansøgningen?
- Hvordan beregnes pensionen? >
- Hvordan opgøres indkomster og hvilke indkomster skal med i beregningen?
- Opsat pension (udskydelse af folkepensionen)
- Samliv eller ej ?
- DIS-Indkomst (Dansk Internationalt Skibsregister)
- Tillæg og tilskud
- Udland
- Ansøg, kommunikere, beregn via internettet!
- Takster lov m.m